Bettys fertilitetsdagbog

17+4

2012-02-17T10:01:00.000+01:00

Tiden går og jeg er nu kommet i 18. uge. Lillepigen sparker i maven, ellers mærker jeg ikke det vilde til graviditeten. Jeg glæder mig rigtig meget til at få gennemscanningen overstået om godt en uge, som altid inden de scanninger er jeg ved at skide grønne grise!

Brev

2012-01-15T12:03:00.000+01:00

Der var brev i postkassen igen i går - svar på de sidste analyser af moderkagebiopsien. "Kromosomundersøgelsen af dit foster er nu afsluttet. Det glæder os at kunne meddele dig, at undersøgelsen har vist, at du venter en pige med normale kromosomer".

Elsker korte og præcise breve. SKØNT.

En fantastisk solskinsdag

2012-01-10T15:58:00.002+01:00

Selv om vi fik taget moderkagebiopsien i sidste uge, valgte vi også at tage imod nakkefoldsscanningen, for en eventuelt fortykket nakkefold kan jo også betyde andre misdannelser. Og nakkefoldsscanningen var i dag.

Heldigvis så alt fint ud, og den lille havde en fin normal nakkefold på 1,5 mm, så det skal vi ikke bekymre os mere om. Den var vokset fint og var nu 55 mm fra hoved til bagdel og hoveddiameter var 21 mm. Terminen blev sat en dag frem så i stedet for d. 24/7 er det nu d. 23/7.

Jordmoderen, der scannede, var enormt sød og fik både kigget på ben og arme, hjerne, mave og blære, og det hele så fint og normalt ud. Risikovurderingen blev på ca. 1:3300 - det er da meget godt gået med en alder på 37!

Vel hjemme igen flåede vi postkassen op for at se, om der var kommet svar på de første hurtige analyser fra moderkagebiopsien, og det var der! Disse hurtige analyser er for de mest almindelige kromosomfejl herunder downs syndrom. Og lægen kunne med glæde meddele, at alle de analyser, der er foretaget på nuværende tidspunkt er helt normale. I næste uge kommer svaret på de sjældne kromosomfejl, men de er heldigvis ikke så sandsynlige. Så vi er bare SÅ lettede!

Og så gemte brevet også på en sidste helt fantastisk nyhed - det er en PIGE! Vi kan slet ikke få armene ned, inderst inde har jeg bare drømt SÅ meget om 3 piger! Og jeg er helt sikker på, at de to storesøstre vil blive vildt begejstrede, når vi engang fortæller dem, at der er en lille ny baby på vej og så ovenikøbet en lillesøster.

Hold kæft en lækker dag!

Moderkagebiopsi

2012-01-06T13:59:00.004+01:00

Allerede inden jeg blev gravid var M og jeg enige om, at hvis det lykkedes at blive gravid, så ville vi få foretaget en moderkagebiopsi. Jeg ved, at det er et lidt kontroversielt valg. Men med mine 37 år er det ikke længere helt usandsynligt, at der kan snige sig en kromosomfejl ind. Erfaringer viser desuden, at graviditeter opnået ved IVF ofte giver en dårligere blodprøve i doubletesten til nakkefoldsscanningen (uden at der nødvendigvis er noget galt med barnet), end ved graviditeter opnået på naturlig vis.

Der er jo en vis abortrisiko forbundet med en moderkagebiopsi, og mange studier viser, at abortrisikoen er ret korreleret med, hvor erfaren den pågældende læge er i at foretage netop den vævsudtagning. Efter en længere research faldt vores valg på en privat klinik i København, hvor lægen havde over 7000 invasive undersøgelser bag sig.

Biopsien blev taget i onsdags, hvor jeg var 11+1. Jeg var lidt spændt. Først blev der scannet, og sikke en livlig en vi venter os! Moderkagen blev lokaliseret - den ligger på bagvæggen denne gang. Og så blev der ellers gjort klar. Selve udtagningen tog vel ca. 1 minuts tid og gjorde ikke ondt. Bagefter scannede de igen, for lige at tjekke, at der stadig var liv og glade dage. Tilslut skulle jeg ligge en halv times tid og slappe af inden vi kunne køre hjem.

Man skal slappe af det første døgn efter biopsien, så i går havde jeg taget en fridag og dasede den i sengen med gode bøger hele dagen. Pigerne havde vi allerede onsdag sendt ud til mine svigerforældre, så der var fred og ro til at slappe af.

Abortrisikoen er forhøjet i de første 2 uger efter biopsien. Men ind til videre ser det ud til, at det er forløbet uden komplikationer, ingen plukkeveer, ingen blod og ingen tegn på sivende fostervand.

Nu er det så bare at vente på svaret. Svaret på de mest almindelige kromosomfejl kommer i starten af næste uge og svarene på de mere sjældne kromosomfejl kommer efter ca. 14 dage. Og som en lille bonus har vi valgt at få kønnet oplyst, det bliver altså lidt spændende!

9+0 og afsluttet på klinikken

2011-12-20T16:12:00.001+01:00

Tusind tusind tak for alle jeres hilsner. Det rør mig meget, at I glædes på vores vegne, for det er ikke altid så nemt i det her game. Og ærlig talt, så var der rigtig mange af jer her i blogland, som stod langt foran mig i køen. Men det med køkultur fungerer ikke på nogen måde rimeligt i fertilitetsbehandling. Jeg håber imidlertid, at min historie kan give mod, håb og lyst til at kæmpe videre.

I dag var det tid til at sige farvel til klinikken. Lidt mærkeligt, for jeg har alligevel haft min jævnlige gang derinde i sammenlagt godt 2 år, og jeg er stadig rigtig glad for klinikken og imponeret over deres resultater og grundighed.

Besøget gav også lejlighed til et kig ind i maven. Og her er hvad skærmen viste. Et fint lille foster på nu 22 mm, som passer til den fastsatte termin, og et hjerte der bankede derudaf. Jeg begynder altså for alvor at tro på at det lykkes nu.

7+0 og blink

2011-12-06T12:15:00.000+01:00

Så blev spændingen udløst. Morgenens scanning hos ynglingslægen viste et fint lille foster med hjerteblink.

Pyha... hvor er jeg bare lettet, glad og taknemmelig. Jeg er meget overvældet.

Et lille billed af miraklet skal I også have!

Dagen før første scanning

2011-12-05T11:06:00.000+01:00

I dag skal jeg være 6+6, og i morgen er det tid til første scanning. Jeg har absolut ingen symptomer på noget som helst, men sådan plejer det nu også at være. Men for hulan hvor har jeg altså mega mange sommerfugle i maven. Håber, håber, håber sådan at jeg i morgen eftermiddag kan skrive sådan et indlæg her!

For 2 år siden ...

2011-12-02T15:37:00.000+01:00

.... kom Ingrid med skrig og lykke. Tillykke skæppe-skønne Ingrid!

Egotid og familietid

2011-11-28T09:38:00.003+01:00

Vi befinder os i det her vadested mellem blodprøven og den første scanning. Tiden skal egntlig bare gå hurtigt, så vi kan få syn for sagen derinde bag maveskindet. Men umuiddelbart tror jeg, at det går som det skal. I følge planen er jeg 5+6 i dag, brysterne er lidt ømme og ellers er der absolut ingen symptomer.

Men der er rigeligt at bruge tiden på. I tirsdags havde jeg reserveret en super ego-dag til mig selv. Jeg havde taget en fridag og booket en personal shopper 2 timer i Magasin. Det var ærlig talt fedt, hun havde en bunke fede tips, pift og ideer, det var lige hvad jeg havde brug for. Det kan varmt anbefales. Lidt poser kom der også med hjem! Eftermiddagen blev brugt på frokost med min bedste ven, og så fik vi endelig bestilt de nye lænestole og reoler vi længe har planlagt vi vil have!

Ingrid bliver 2 år på fredag, det er slet ikke til at forstå! Men det gør hun altså. Så i weekenden holdt vi den første af hendes fødselsdage, og hun var bare så stolt og glad (og det var hendes mor også)! Iøvrigt tror jeg hun kunne blive en fantastisk storesøster - hun er bare super omsorgsfuld dukkemor for tiden!

Uvirkeligt

2011-11-21T13:47:00.000+01:00

Vi nærmer os en uge efter blodprøven, og det er stadig totalt uvirkeligt! Men det virker som om det går, som det skal. Jeg har nemlig fået lidt overstimulering tilbage. Men almindelige graviditetssymptomer har jeg ingen af, men det har jeg nu heller ikke haft før.

Jeg var to dage på seminar med arbejdet i sidste uge. Og det var bare så mærkeligt at stå der og snakke om mål og handlingsplan for 2012 i min lille afdeling, når det samtidig lå i baghovedet, at det måske slet ikke er mig alligevel, som skal stå i spidsen for gennemførelsen af alle de gode ideer og intensioner. Tænk hvis jeg virkelig skrider på barsel i juni!

Samtidig var det noget af en udfordring at komme igennem aftenfesten uden, at det virkede alt for mistænkeligt - hold kæft hvor fik jeg soppet meget i det rødvin. Samtidig havde jeg, ubetænksom som jeg er, taget en tætsiddende kjole med til aftenarrangementet, og med en let overstimulering, der giver sig udslag i vædskeophobning i maven, resulterede det i at jeg gik og sugede maven ind hele aftenen. Jeg er ret sikkert, at der ikke er nogle af mine kolleger, der tror, at jeg kunne være så vanvittig at begive mig ud i det fertilitetsbehandlingshaløj for 3. gang.

Hcg 262

2011-11-16T14:33:00.000+01:00

Endelig nåede vi til onsdag - den store blodprøvedag. Selv om jeg var ret sikker på, at den var god nok, så sov jeg alligevel rigtig dårligt i nat og havde rigtig mange sommerfugle i maven hele formiddagen.

Efter en laaaang formiddag ringede laboranten endelig ved frokosttid med det glædelige resultat - hcg er 262 her på dag 4+1. Det er jo fantastisk!

Selv om det ikke er nogen garanti for en baby til sommer, så er det en rigtig god start. Det er lidt deja vu-agtigt. Det minder vildt meget om det forsøg, som blev til min smukke dejlige Ingrid. Samme protokol og et hcg-tal dag 4+1 på 256, det kan næsten ikke være mere ens.

Jeg er glad, lettet, taknemmelig og ydmyg. Tænk at vi får lov at opleve det her igen, det er ærlig talt meget overvældende!

1. tissetest

2011-11-13T08:37:00.000+01:00

Så kunne vi ikke vente længere, og første tissetest er blevet taget her til morgen. Og det ser jo ærlig talt rigtig lovende ud.

Blodprøven er på onsdag, og jeg er i dag svarende til 3+5. Vi holder vejret og håber, håber, håber!

Ægoplægning

2011-11-06T17:17:00.000+01:00

Så blev det endelig dagen for ægoplægning. Laboranten ringede i morges med status, og der var i dag følgende:

3 x morula
7 x blastocyst

De 5 af blastocysterne var rigtig fine og fryseegnede. Så 4 blev frosset ned og én blev lagt op.

Ved oplægningen var blastocysten i fuld gang med hatche, dvs. bryde ud af skallen, det ligenede den på billedet. Oplægningen gik fint, og der var stor ros til æggebassen. Slimhinden blev målt til over 10 mm, så den er godt med.

Jeg fik akupunktur før og efter oplægningen, så nu er der ikke så meget mere at gøre ud over at vente. Uha... det bliver spændende!

Æggestatus - 3. dagen

2011-11-04T09:50:00.002+01:00

Så er der status fra skålene igen. Her på 3. dagen ser det således ud:

2 x 6-cellet
7 x 8-cellet
1 x 10-cellet

Jeg er glad og tilfreds - der skal nok være en blastocyst til os på søndag.

Ellers er bivirkningerne ved Lutinus og Østradiol ved at melde sig med spændinger i maven og ømme bryster. Det er faktisk en af fordelene ved at få æggene dyrket i 5 dage, man når simpelthen at mærke de bivirkninger medicinen giver, så man ikke efterfølgende behøver at tolke på stik og jag og ømme bryster, når testdagen nærmer sig.

Næste status fra klinikken er søndag morgen.

Æggestatus - 2. dagen

2011-11-03T09:05:00.000+01:00

Så kom den første status på æggene i laboratoriet. Af de 13 æg, der blev taget ud, er 10 blevet befrugtet og status for dem er nu:

2 x 3-cellet
7 x 4-cellet
1 x 9-cellet

To æg var lidt fragmenteret mens resten var uden fragmenter. Det 9-cellede æg havde laboranten dog ikke meget tiltro til, det er vist en lige lovlig hurtig deling.

Så rigtig fin status her på 2. dagen, næste status er i morgen!

Ægudtagning

2011-11-01T15:41:00.000+01:00

Så blev ægudtagningen overstået. Det gik som sædvaneligt fint, de kan bare deres kram på den klinik - ingen smerter, god stemning og professionalisme. 13 æg blev taget ud. Slimhinden er stadig tyndere, end den plejer at være hos mig. Jeg er åbenbart bare løbet ind i en cyklus, der ikke giver en prangende slimhinde, som ynglingslægen sagde. Men den skulle være OK til formålet, og det håber vi så.
Eftermiddagen er blevet brugt på sofaen med strikketøj, lydbog og ild i brændeovnen. Jeg kan faktisk ikke mærke at jeg har fået taget æg ud, det syntes jeg ellers jeg plejer.

Sidste scanning før ægudtagningen

2011-10-30T09:58:00.000+01:00

I går var det igen tid til en tur til klinikken. Scanningen viste ca. 8 æg på højre æggestok og ca. 5 på venstre - største æg var 19 mm. Slimhinden blev målt til 7,1 mm, hvilket undrede mig lidt, da den i onsdags var tykkere. Men vikaren, som jeg heller ikke tidligere har været inde hos, sagde at hun altid målte mindre end de andre. Så den er nok fin nok.

I aften kl. 9 tager jeg den ægløsnende sprøjte og så står den på ægudtagening tirsdag morgen.

Scanning og P1

2011-10-27T09:14:00.001+02:00

Første scanning efter opstart af stimulering var i går eftermiddags, og det gik fint. Der er godt gang i ægproduktionen, ca. 3 æg på venstre æggestok og ca. 10 æg på højre, så det er mere end rigeligt, når vi nu kun går efter ét æg op. Største æg var 13 mm og slimhinden er allerede oppe på 8,3 mm. Næste scanning er på lørdag.

Så med disse gode resultater smuttede jeg videre ind til byen til kaffe-cafe-slapperas med min bedste ven - det var sådan en hyggelig eftermiddag. På vej hjem hørte jeg en udsendelse på P1 om et par og deres rejse til Spanien efter donoræg, jeg fik helt tårer i øjnene. Hør den evt. selv her. Det var udsendelsen, der blev sendt kl. 18:10-18:50.

Første sprøjte

2011-10-21T10:51:00.001+02:00

Så blev første skud Menopur taget i morges - vi er på 187,5 IE/dag ligesom sidst.

Ida har i øvrigt fortalt pædagogerne i sin børnehave, at hendes mor prøver at lave en baby med en gammel læge - og det syntes pædagogerne da lød rigtig spændende, ha, ha!

Grønt lys

2011-10-17T10:44:00.003+02:00

Der har været stille på bloggen den sidste tid. Mit liv har været fyldt med alt mulig andet end fertilitetsbehandling.

Min far har gennem de sidste uger gennemgået en masse undersøgelser, da nogle blodprøver tydede på, at han havde fået prostatakræft. Vi får de endelige svar på biopsierne i næste uge. Uvisheden er hæslig og tanken om, at han måske er alvorlig syg, gør mig rædselsslagen. Min seje far, som stadig har sin erhvervskarriere samtidig med at han er en fantastisk far og højtelsket morfar for mine børn - jeg kan slet ikke holde tanken ud om, at det kan gå hen og blive andeledes om kort tid.

Nå, men selv om mine tanker har været på de her helt andre problematikker de sidste par uger, så kører det her fertilitetshaløj jo alligevel sit løb. Menstruationen kom i onsdags og i går var vi forbi klinikken. Scanningen viste alt fint og cysten var forsvundet, som vi håbede.

På min klinik venter de 1-2 uger efter endt p-pillebehandling med at påbegynde stimuleringen. Deres erfaringer de seneste par år har været at p-pillerne forstyrrer den efterfølgende cyklus, så derfor venter man altså 1-2 uger med at opstarte stimuleringen. Det kan man gøre med patienter som mig med PCO, da der ikke går nogen almindelig cyklus i gang, men man egentlig bare går i dvale.

Jeg har prøvet det med at vente et par uger med stimuleringen én gang før, og det var i IVF-forsøget i sommers, og faktisk var det mit bedste IVF-forsøg ever! Der blev 10 fine fryseegnede blastocyster ud af 10 befrugtede æg, meget bedre end de to andre gange jeg har fået æg dyrket til blastocyster. Selv om jeg på ingen måde forventer at kunne lave samme nummer som i sommers, så kunne noget godt tyde på, at de har ret i det fornuftige i at vente. Så det gør vi selvfølgelig.

Så fredag eller lørdag starter jeg op på menopur igen. Jeg skal lige have regnet lidt ud fra den lille sorte bog på, hvornår ægudtagning og ægoplægning vil komme til at ligge. Det skal nemlig for alt i verden ikke ligge oveni et afdelingsseminar i november måned. Vores fertilitetsforsøg er nemlig (stadig) tophemmelige ift. min arbejdsplads.

Det bliver godt at komme igang igen. Og for en gangs skyld gør det slet ikke noget at fertilitetsbehandling fylder enormt meget i ens bevidsthed!

Mens men ingen opstart alligevel

2011-09-21T13:36:00.000+02:00

I går kom mens, og i dag har jeg så været en tur på klinikken. Men scanningen viste en cyste eller en follikel på 13 mm, og som den søde læge sagde, så kunne man sikkert godt vente en uges tid og så starte forsøget op, men det ville blive noget juks og ikke et optimalt forsøg.

Så vi blev enige om en bane p-piller, og så går vi igang efter næste blødning i stedet for. Ikke lige det jeg havde håbet, men helt OK.

Ventetid - nu på Provera

2011-09-12T17:13:00.000+02:00

Bum, bum, ventetiden er ved at være lidt lang nu. Er i går begyndt på Provera, som skal tages i 10 dage for at fremkalde blødning. Så om ca. 2 uger starter vi forhåbentlig op igen på et friskt IVF!

Vi dropper sku' det fryseforsøg og nyder 3 ugers behandlingspause mere

2011-08-31T15:32:00.000+02:00

Efter grundige overvejelser meddelte jeg i dag klinikken og lægen, at vi ikke snupper det fryseforsøg i denne cyklus alligevel. Efter at have tænkt det godt igennem, blev vi i går aftes enige om, at vi faktisk ikke gider bruge krudt på et forsøg, som vi alligevel ikke tror vil virke. Og vores kalender er propfuld de næste 3 uger, så der er rigeligt andet at se til.

Et fryseforsøg i mens vi venter

2011-08-30T17:00:00.000+02:00

Jeg var på klinikken i dag til en snak om næste køreplan. Vi skal vente til næste blødning inden vi kan gå igang med et ny frisk IVF-forsøg, hvis chancerne altså skal være optimale ved et friskt forsøg. Det vidste jeg godt, for æggestokkene skal være faldet helt til ro, og der skal ikke sidde rester af det gule legeme tilbage, som kan forstyrre IVF-forsøget ved at producere lidt progesteron.

Men så snakke vi om muligheden for at bruge den her måneds ventetid på at teste de fryseæg. Der er to måder man kan stimulere en slimhinde på, når man nu ikke har nogen egen cyklus, hvilket jo er mit tilfælde. Man kan stimulere den ved hjælp af østrogenpiller eller man kan give lave doser af opreguleringshormon, der får kroppen til at producere et par æg og dermed også slimhinden.

Jeg har prøvet begge dele. Sidstnævnte løsning gav også en slimhinde og de (godt nok tvivlsomme) fryseæg blev lagt op, det kan læses her og her. Problemet med denne løsning er, at hvis vi går igang med den i den her cyklus, kan vi ikke gå igang med et optimalt IVF i næste cyklus, da æggestokkene vil være påvirket af den lave stimulering.

Den anden løsning, nemlig med opbygning af slimhinden vha. østrogenpiller, har jeg også prøvet, og det var virkelig en fiasko - en del scanninger og store doser østrogen, men en slimhinde, der bare slet ikke gad vokse, og forsøget endte med at blive aflyst (se evt. her). Nå, men på trods af de elendige erfaringer med denne metode, er det altså den vi afprøver endnu engang i denne cyklus. Ynglingslægen mente, at det var et forsøg værd og undrede sig over, hvorfor min krop havde reageret så modvilligt sidst vi afprøvede denne metode. Så nu giver vi metoden et sidste forsøg, og kun ud fra to kolde betragtninger: 1. Hvis jeg ikke danner slimhinde, så koster forsøget ikke noget og 2. Jeg spilder ikke unødig tid, da vi kan starte på frisk IVF ved næste blødning alligevel.

Jokerværelset

2011-08-28T08:53:00.000+02:00

Vi flyttede for snart 3/4 år siden. Nu er vi ikke de hurtigste til at komme på plads, men det er faktisk lykkedes meget fint, undtagen med rummet bag denne dør.

Det er nemlig her en evt. 3'er skal bo. Og hvis det ikke bliver til den 3'er, så skal det være kombineret gæsteværelse og arbejdsværelse. Men ind til videre hedder det bare jokerværelset.

Den sidste p-pille i denne omgang blev taget i fredags, så mon ikke mens er lige om hjørnet. Jeg tror jeg skal en cyklus mere på p-piller inden vi starter ny behandling, men nu må vi se. Har en tid på tirsdag på klinikken til en snak om næste skridt. Overvejer også lidt om vi skulle prøve nogle af de blastocyster vi har i fryseren, godt nok har jeg verdens dårligste erfaringer med æg frosset ned på 2. dagen, men måske arter blastocysterne sig anderledes - det er noget af det jeg skal have en snak med lægen om på tirsdag.

God søndag! Vi skal en tur på byens årlige loppemarked og ned og heppe på farmand, der skal løbe Esrum Sø Rundt.

Den lille sorte bog

2011-08-25T10:48:00.000+02:00

Som fortsættelse på mit sidste indlæg omkring den stress-dæmpende effekt af at skrive om behandlingsforløbene, så skal min lille sorte bog også lige nævnes. Sådan ser den ud.

Den er ved at være lidt slidt, men det er også 6 år siden den første sider blev skrevet:

Den indeholder detaljer for samtlige forsøg vi har haft i fertilitetsbehandlingen - detaljer som tid, medicin og dosis, ÆU, ÆO, ægudvikling, slimhinde tykkelser, metode, sædprøver, ægdelinger, bivirkninger, symptomer, blodprøver, resultater osv.
Det er en vigtig bog for mig (tror jeg flipper lidt ud, hvis den en dag bliver væk)! For det første kan jeg altid gå tilbage og se, hvordan dit og hvornår dat. Jeg har den som regel med på klinikken, for så har jeg altid selv styr på data og på tidligere erfaringer. Samtidig er det en bog, der minder om og viser mig tilblivelsen af mine to fantastiske piger, men også mange negative forsøg og to ufrivillige aborter. Bogen rummer for mig en masse følelser og historie, selv om den for andre ligner en dødsyg logbog lige til skraldespanden.

Nu er jeg en uhelbredelig detaljerytter, men jeg kan altså anbefale at have sådan en logbog!

Hvorfor blogge?

2011-08-23T15:06:00.000+02:00

Her er ihvertfald et godt argument:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/barnlose-par-har-gavn-af-fore-dagbog

Medicinsk abort - part 5

2011-08-12T14:31:00.000+02:00

Den planlagte scanning i dag viste en tom livmoder, så kapitlet med den medicinske abort kan afsluttes! Fedt! Så nu kan vi se fremad igen!

Har 5 års bryllupsdag i dag. Det gør mig så glad!

Medicinsk abort - part 4

2011-08-10T16:36:00.001+02:00

Yes, det ser ud til at virke! Dagens blodprøve sagde, at hcg allerede er faldet til 22. Det er jo vildt godt! Jeg er lettet! Og blødningen er nu helt stoppet. Jeg er faktisk noget fascineret af, hvor let sådan en medicinsk abort kan afvikles - ingen tvivl om at jeg ville vælge den igen frem for den kirurgiske, hvis jeg står i det valg igen en dag.

Havde nu ret meget på fornemmelsen, at det gik godt nedad de sidste dage. De ømme bryster har nu indtaget en noget mere afslappet stil, og kvalmen er pist borte. Tilgengæld bokser jeg på 4. døgn med hovedpine, men det kan jeg se, at jeg også gjorde efter min anden abort - så det er nok de hormon-rutcheture.

P-pille start

2011-08-09T16:13:00.000+02:00

Så er jeg i dag begyndt på en omgang p-piller for at få systemet på plads igen efter den omgang.

I morgen skal jeg en tur forbi klinikken til en blodprøve for at se om hcg-niveauet som forventet er på vej ned. Fredag står den på scanning for at se om livmoderen nu er tom.

Medicinsk abort - part 3

2011-08-05T13:26:00.000+02:00

Nu meget mere blod og klumper - jeg tror sørme det virker!

Medicinsk abort - part 2

2011-08-04T10:05:00.001+02:00

I går ved 8-tiden blev abortpillerne lagt, og efter noget murren i maven begyndte jeg at bløde lidt ved 14-tiden. Det har blødt lidt siden, men der kommer ikke vildt meget, og det gør ikke ondt. Jeg ringede til speciallægen i morges for at høre, om det virkelig er OK, at der ikke sker mere, og det mente hun. Vi skal i hvertfald se tiden an weekenden over.

Så hvis det her virker, er det godt nok en nem måde at gennemgå en abort på - det gør jo ikke engang ondt. Men hvis det ikke virker er der udsigt til en kirugisk abort, men det håber vi ikke bliver aktuelt.

Medicinsk abort - part 1

2011-08-02T10:34:00.000+02:00

Kl. 7:30 stillede jeg som aftalt til medicinsk abort på Frederiksberg. Efter en scanning, som selvfølgelig viste det samme som i går, blev aborterklæringen underskrevet, og den graviditetsdræbende cocktail udleveret. De første piller er slugt i dag og er 3 * 200 mg Mifegyne. Mifegyne er et anti-hormon, der virker ved at blokere effekterne af progesteron, og graviditeten går til grunde.

I morgen tidlig står den så på 3 * 0,2 mg Cytotec stikpiller, og så skulle aborten gerne gå i gang i løbet af i morgen. Jeg er spændt på hvordan det går. Håber sådan, at det her medicinske virker på mig, jeg orker bare ikke rigtig mere.

Torsdag har jeg bestilt tid til den store omgang selvforkælelse hos frisøren - det tror jeg er lige hvad jeg trænger til efter den tur. Allermest glæder jeg mig dog til at slippe af med kvalme og ømme bryster, for hvor er det bare rigtig fustrerende hele tiden at mærke at man er gravid, når det ikke er noget der bliver til noget!

Blighted ovum

2011-08-01T16:53:00.000+02:00

Dagens scanning viste en gestationssæk på 5 mm uden blommesæk og uden et foster - så diagnosen var blighted ovum (kaldes også et vindæg). Fosteranlægget er gået til meget tidligt i forløbet, men moderkagedelen af blastocysten er er vokset videre, og har stadig ikke fattet, at dette forsøg ikke bliver til et barn.

Lægen var heldigvis ikke i tvivl om, at det nu var tid til at komme videre. Heldigvis for det, for min FSH ligger på 10,7, og den 3'er skal altså laves inden for et år eller to, ellers er jeg i overgangsalderen. For 3,5 år siden var den på 2,2. Heldigvis viste dette forsøg, at der stadig er fuld kraft i æggestokkene og æggene er gode, men vi har altså ikke årevis tilbage.

Nå, men 2 minutter efter scanningen havde lægen skaffet mig en tid til en medicinsk abort i morgen tidlig (selve aborten går vist igang 2 dagen efter de første piller).

Nu håber jeg sku' at sådan en medicinsk abort virker på mig, har kun prøvet den kirugiske. Jeg var egentlig mest stemt for den kirugiske, men lægen frarådede det ret kraftigt, da de havde set mange der efterfølgende producerede dårlige slimhinder ved efterfølgende ivf. Så nu prøver vi så den medicinske. Kryds fingre for at det virker, jeg gider ikke det her show mere!

HCG 1400

2011-07-30T10:22:00.000+02:00

Tjaaa... Nå, men solen skinner i det meste, og vi skal have huset fyldt med dejlige mennesker til grillfest. Så går tiden vel rimelig hurtigt til på mandag.

HCG 844

2011-07-28T18:05:00.000+02:00

Dagens hcg. Ny prøve i weekenden og så en scanning mandag - nu må godt snart stoppe. Håber jeg kan få en henvisning til en udskrabning på mandag, håber det bare er noget moderkagesnask, der bare skal ud. For guds skyld ikke en GUL!

HCG 493

2011-07-26T12:32:00.002+02:00

Jeg er sku' ved at være lidt tyndslidt.

HCG 321

2011-07-24T17:32:00.001+02:00

Scanning viser ingenting i hverken livmoder eller æggeledere. Skrid så freakceller!

HCG 137

2011-07-22T14:00:00.002+02:00

Dagens hcg er 137, arghh!

Hcg 48 - igen

2011-07-18T13:35:00.000+02:00

Hcg er stadig 48 i dag, sikke noget hø! Ny blodprøve fredag!

HCG 48

2011-07-13T12:10:00.000+02:00

Yes, yes, yes! Hcg er på vej ned - af sig selv! Laboranten virkede også noget overrasket over min umiddelbare glæde ved det resultat. Men hold op hvor er jeg lettet over at den lille møgembryo selv er ved at give op, og ikke skal ryges ud, som for 3 år siden. Ny blodprøve på mandag, for at tjekke at det også fortsætter med at falde.

Vi går på ferie på fredag, og jeg har virkelig frygtet de sidste par dage, at vi skulle bruge det meste af ferien på sådan en tur igen. Men hov, nu ser det jo pludselig meget bedre ud! Misforstå ikke, jeg ville selvfølgelig gerne have været helt almindelig gravid nu. Men jeg har det faktisk helt fint med et negativt forsøg. Jeg har stadig troen på, at det nok skal lykkes med den 3´er. Jeg glæder mig faktisk allerede til næste forsøg - sygt jeg ved det - men jeg tror det bunder i, at det her forsøg (altså hvis man ser bort fra afslutningen) var ualmindelig godt.

Worst-case scenario

2011-07-12T13:34:00.000+02:00

Her mens jeg går og venter på den næste blodprøve i morgen, sniger worst-case scenario sig ind i mine tanker. Og denne rædselstanke er det forløb vi havde i sommeren 2008. Det var midt i det jeg startede bloggen.

Det startede meget tilforladeligt med en hcg på 76 på blodprøvedagen 15 dage efter ægoplægningen, og vi var helt sikre på, at det da var fint. Men klinikken tog en ekstra prøve 2 dage senere, da jeg var så tæt på deres grænse på 75. Den viste så 93. Og sådan fortsatte det med en langsomt stigende hcg uden at nogen kunne finde ud af om det var noget, der sat i livmoderen eller uden for livmoderen. Efter et par uger røg jeg på Riget og fik en portion cellegift sprøjtet ind, den skulle tage livet af de freak-celler, som voksede et eller andet ukendt sted. Men cellegiften virkede ikke og hcg fortsatte med at stige langsomt, og efter 3 lange uger fandt man endelig en lille opklaring i livmoderen, og jeg røg på operationsbordet til en udskrabning. Jeg husker ubehagelig klart, hvordan jeg lå og tudede på operationsbordet, inden de gav narkosen. Det var på Idas 2 års fødselsdag, virkelig fin planlægning. Efterfølgende var der 3 måneders karantæne fra fertilitetsbehandling, da cellegiften skal være helt ude af kroppen.

Det er den tur i helvede, som jeg bare ikke orker en gentagelse af. Succeskriteriet for morgendagens blodprøve er derfor at hcg enten er faldet eller er steget til mindst det dobbelte - og IKKE noget derimellem!

Hcg 66

2011-07-11T11:44:00.001+02:00

Blodprøven viser et hcg på 66. Sikke da noget pis, hvorfor hulan kunne den da ikke bare være noget virkelig lavt. Næste blodprøve på onsdag for at finde ud af om det stiger eller falder. Arg...

2. tissetest

2011-07-10T10:00:00.000+02:00

Dagens tissetest var ikke særlig opløftende, det er det samme som i går. Altså først efter ca. 8 min begynder der at vise sig en meget svag streg, og den er i dag lige så svag som i går, hvis ikke svagere.

I dag er det 14 dage efter ægløsning, så de testresultater er simpelthen for ringe til. at det her bliver til noget. Intet er selvfølgelig afgjort, men troen er forsvundet. Nu håber jeg så bare at det ikke er en GUL eller noget som ender med en udskrabning igen. PIS

1. tissetest

2011-07-09T08:12:00.000+02:00

Så holdt tålmodigheden ikke længere. Efter godt 10 min. tonede en meget svag lyserød streg nr. 2 frem! Jeg havde faktisk opgivet og var gået tilbage i seng, og lagt testen på natbordet, da stregen begyndte at dukke frem. I vejledningen står at resultatet kan aflæses efter 3 min, og der var den helt klart negativ.
Men der må være hcg i blodet, spørgsmålet er bare om det er nok. Vi holder vejret og håber videre. Det føles som om, at der er evigheder til blodprøven mandag!

Skal, skal ikke...

2011-07-08T09:56:00.000+02:00

Blodprøven er på mandag, men skulle man tage en test i weekenden??? Hmnn... jeg ved ikke rigtig. På en måde er det dejligt, at leve med håbet weekenden over og frem til blodprøven. Omvendt har jeg nogle vigtige møder det meste af mandagen, og ville så egentlig helst være forberedt på en eventuel negativ-slammer. Ikke at jeg går helt fra hinanden, hvis den er negativ, men ligefrem helt upåvirket er jeg jo ikke. Lørdag holder vi grillparty, så det er måske heller ikke så hensigtsmæssigt. Arg...

Det er en uge siden oplægningen - på denne dag testede jeg positivt med Ingrid. Jeg har ingen test derhjemme, så det bliver tidligst i morgen, hvis uvisheden tager over. Jeg opdaterer selvfølgelig bloggen, hvis der bliver tisset på en pind i løbet af weekenden!

God weekend ude i blogland.

Og der ventes...

2011-07-04T14:25:00.000+02:00

Ægoplægningen i fredags gik godt. En perfekt blastocyst, der oven i købet var gået i gang med at hatche (bryde ud af "æggeskallen"), blev lagt op. Man kunne se hvordan den var på vej ud af skallen i mikroskopet - vildt at se. Lægen mente, at den ville sætte sig fast i løbet af lørdagen, når den allerede var i gang med at hatche, og jeg tog det derfor mest mulig med ro i lørdags.

Laboranten havde frosset de 9 øvrige blastocyster ned. Der var mange patienter til ægoplægning på klinikken i fredags, men der var, som altid, en god stemning. Jeg fik aku før og efter oplægningen. Så nu er det bare at vente og se om det lille æg mon har sat sig fast! Håbe, håbe, håbe! Blodprøven er på mandag d. 11/7.

Ægstatus - 5. dagen og ægoplægning

2011-07-01T08:45:00.000+02:00

Morgenens opkald fra laboranten var ærlig talt overvældende. Hun lagde ud med at sige, "at det var næsten det vildeste hun havde set" - ALLE 10 æg var fine blastocyster!

Jeg er rystende glad! Ikke fordi jeg skal bruge 10 æg, jeg vil nemlig kun have ét æg lagt op. Men fordi det bare giver en skøn skøn tro på, at den 3'er nok skal blive til noget med det ægpotentiale M og jeg stadig kan præstere - hvis ikke i dette forsøg så i et af de efterfølgende.

Nå, nu må jeg hellere få arbejdet lidt inden kursen ved middagstid sættes mod Hellerup.

Ægstatus - 3.dagen

2011-06-29T13:34:00.002+02:00

Så var der igen gode nyheder fra laboranten her til morgen. Status i skålene ser nu således ud:

1 x 6-cellet
2 x 7-cellet
7 x 8-cellet

Jeg spurgte til fragmenter, og hun fortalte at 2 af æggene havde ganske få fragtmenter, resten havde ingen! De gode nyheder gav anledning til en lille sejersdans på kontoret (for lukket dør naturligvis).

De ringer ikke status ud på 4. dagen, det er åbenbart rigtig svært at tolke noget ude fra resultaterne på 4. dagen. Så næste status er fredag morgen, hvor jeg regner med at hun inviterer til ægoplægning ved middagstid.

I får lige nedenstående billed af ægudviklingen fra ægløsning og til implantation, jeg syntes det giver et godt overblik over den ægudvikling der foregår (i reproduktionsorganet eller i laboratoriet)!.

Ægstatus - 2. dagen

2011-06-28T13:31:00.004+02:00

Laboranten ringede i morges med rigtig gode nyheder. Af de 13 æg havde 10 delt sig. Her til morgen var de:

8 x 4-cellet
2 x 5-cellet

Det er jo knald godt! Hold kæft hvor er jeg glad! Hvis jeg sammenligner med hvordan det så ud ved sidste IVF-forsøg (se her), så ser det ikke ud som om de par år ekstra, har gjort nævneværdigt ved æggenes villighed til at dele sig.

Laboranten ringer igen i morgen med ny status.

Vi holder en hjemme-hyggedag i dag, Ida er stadig ikke helt klar til børnehave efter operationen i fredags. Vi sendte Ingrid i vuggestue i morges og inviterede hendes vuggestuevenner og pædagogerne på formiddagspicnic i vores have, og så gik vi ellers i gang med at bage boller, brygge saft osv. og kl. 10 vrimlede hele haven med de skønneste små putter.
Livet er godt - også i fertilitetsbehandling!

Dagen derpå

2011-06-27T12:58:00.001+02:00

Kan ikke rigtig lade være med at tænke på, hvordan det mon går i skålene i Hellerup. Der var jo en del umodne æg, men hvor mange? Og hvordan mon æggene arter sig i forhold til æggene i de forrige forsøg, jeg er jo blevet 2-3 år ældre. Det bliver spændende at høre fra laboranten i morgen! Selv om jeg jo er den store fortaler for at æggene skal dyrkes til blastocyststadiet, så er ventetiden fra ægudtagning frem til ægoplægning 5 dage senere bare laaaaaang! Sophia, du kender turen!

Blødningen fra ægudtagningen er i dag skiftet til brunt, så det er vel ved at være slut med det. Tilgengæld kan man nu tydeligt se på min højre hånd hvor ringe sygeplejersken var til at lægge venflon. Stor smuk blå blodudtrængning fra håndleddet og helt ned til knoerne og nogle mm i højden.

Ægudtagning

2011-06-26T16:11:00.001+02:00

I dag er blevet brugt på ægudtagning. Jeg blev standsmæssigt sat af på klinikken i formiddags af hele familien, hvorpå de dragede videre på tur til Langelinie.

Ægudtagningen gik fint, og der blev taget 13 æg ud. Ikke alle var helt modne, men der blev høstet det der var. Det hele var hurtigt overstået, og de var næsten ikke færdige med isene på Langelinie, før vi kunne smutte hjemad igen. Men festen fortsætter forhåbentlig i petriskålene i Hellerup.

Sygeplejersken var rundhåndet med bedøvelse, så det er faktisk først her ud på eftermiddagen, at det gør lidt naller. Men jeg kan godt gemme piveriet væk, for ude på græsplænen spæner Ida rundt med neboens unger - og hun blev trods alt opereret i maven i fredags, den super seje pige!

Klinikken ringer på tirsdag med status på æggene, det bliver spændende! Ægoplægningen er først planlagt til på fredag, om alt går vel!

Befolkningsplanlægning på højt plan

2011-06-23T10:47:00.000+02:00

Dagens kontrol viste status quo mht. antal. æg, og de har nu sneget sig op på omkring 17 mm. Slimhinde 9 mm. Så ægudtageningen er blevet planlagt til på søndag, så jeg behøver ikke tage fri fra arbejde pga. det - det er da befolkningsplanlægning på højt plan!

Dagens kontrol

2011-06-22T13:16:00.003+02:00

Så var det igen tid til en tur i bøjlerne. Status er 4 æg på højre æggestok og 4 æg på venstre æggestok, største æg 15 mm. Slimhinden var vokset til 8,7 mm.

Så vi nærmer os. Næste kontrolbesøg er i morgen, for de mener, at det er meget vigtigt at æggene taget ud på det helt rigtig tidspunkt - og jeg har det rigtig fint med, at de er så grundige! Ægudtagningen bliver så heldigvis ikke på fredag.

Der produceres

2011-06-20T10:52:00.001+02:00

Morgenens scanning gik fint. Slimhinden var ved at vokse, og der var gang i ægproduktionen. Status er 5 æg på højre side og 4 æg på venstre, og største æg var 13 mm - det er jo super! Normalt plejer der efter 5 dages stimulering ikke at være nogen nævneværdig ægproduktion hos mig. Men åbenbart er min krop blevet lidt mere samarbejdsvillig med årene. Så vi fortsætter med 187,5 IE Menopur og starter på på antigonist, så der ikke er nogle æg, der finder på at løsne sig før ægudtagningen.

Ang. det med PCO og alder, så fortalte lægen sidst, at jeg sikkert ville ende med at få en helt normal cyklus, når jeg nærmede mig overgangsalderen. Jeg har jo stort set aldrig haft nogen cyklus, så det bliver da noget mærkeligt, hvis han altså får ret. Forklaringen var, at æggestokkene hos PCO-damer er så fyldte med små ægblærer at de forstyrrer hypofysen, som så ikke kan producerer de rigtige signalstoffer, der skal give ægløsning osv. Men når overgangsalderen nærmer sig er der ikke så mange æg tilbage i æggestokkene til at forstyrre, og dermed normaliseres det!

Næste kontrolbesøg er på onsdag, og der sætter de nok dato på ægudtagningen. Og det skal så bare ikke være fredag. For på fredag skal min lille dejlige sukkermus opereres - bare at skrive ordet er ækelt. Hun har lige siden hun var spæd haft navlebrok og er blevet fulgt gennem årene. Og nu mener lægerne så, at det er tid til at operere det inden hun skal starte i skole, og hun finder ud af at sådan en lille pølsenavle ikke er idealet. Så det er ikke nogen vild operation, jeg kan bare ikke lide tanken om skalpeller og narkose og så min lille Idapige.

De urolige æggestokke og deres urolige ejermand

2011-06-19T13:19:00.000+02:00

Hmnnn... jeg syntes, at der har været ret meget ømhed omkring æggestokkene de sidste 3 dage. Det undrer mig, for jeg er jo lige begyndt på hormonerne. Godt nok er det på en lidt højere dosis end før, men alligevel. Nu skal der altså ikke være alt for mange æg igang, så vi risikerer en aflysning. Heldigvis er der scanning i morgen tidlig.
Appropos sommerfesten, så var den überschön og vi dansede på dækket til musikken fra fedt band til langt ud på den lyse sommernat. Måske alt det danseri også har givet lidt ekstra ømhed?

Sommerfest

2011-06-17T12:44:00.002+02:00

Det er hvad vi skal til i dag på min arbejdsplads. De fester plejer at være rigtig sjove, inkludere rigeligt med flydende varer og vare til langt ud på natten. Dette års sommerfest skal foregå på vandet, det lyder fedt og solen skinner. Jeg har rigtig mange festlige kolleger, og jeg plejer ikke at være en af dem der går først hjem.

Men, men, jeg drikker mig ikke i hegnet eller bare derhen af under et behandlingsforløb. Så jeg må soppe i et glas rødvin, smøre pokerfjæset på og lade som om alt er helt som det plejer. Man kan ikke engang skride hjem lidt tidligt, når vi nu er ude på det blå hav. Men det går jo nok.

Min arbejdsplads skal bare for alt i verden ikke vide nogen om "den hemmelige mission". Da jeg blev forfremmet til nytår er jeg stensikker på, at den øverste ledelse kalkulerede med, at jeg da ikke kunne være så bindegal at forsøge at få et barn nr. 3, ud fra betragtningen om hvor meget bøvl der var at få de 2 første.

I øvrigt går det fint med stikkeriet. Det er allerede begyndt at værke lidt i maven, så noget sker der da.

God weekend ude i blogland!

Så gik starten

2011-06-15T09:18:00.000+02:00

Så er jeg på den igen, hurra! Scanningen forløb fint. Slimhinden var fint tynd, som den nu skal være her ifm. opstart. Der var masser af små æg på begge æggestokke, så lægen turde ikke starte ud med 225 IU her fra starten, som ellers var planen. Så vi starter med 187,5 IU. Jeg har prøvet at få en cyklus aflyst pga. overstimulering >30 æg, og det gider vi bestemt ikke en gang til. Omvendt er jeg jo også blevet nogle år ældre, så der skal nok mere til end tidligere. Næste kontrol på klinikken er på mandag, det bliver spændende at se hvordan æggestokkene reagerer!

Hurra for tidlige morgentider på klinikken - 7:30 i dag (det er da for lækkert at få det overstået OG nå tilbage bag skrivebordet uden nogen får mistanke om "den hemmelige mission").

Hvad bygger man optimismen på...

2011-06-09T09:34:00.001+02:00

Når man som mig arbejder i ingeniørverdenen, så har man altid et blødt punkt for argumenter, som er statistisk funderede. Derfor bliver jeg simpelthen så optimistisk, når jeg ser hvilke resultater klinikken opnår. Se f.eks. her! Og kig under "2010 Single Embryo Transfer, blastocyst resultater", altså hvor der kun lægges én blastocyst tilbage (vores plan). 77% endte med positiv hcg og 65% med hjerteaktivitet i 2010. Det kan man da kun blive optimistisk af!

"Optimisten ser vanillekransen - pessimisten ser hullet"

Klinikken sagde OK - den hemmelige mission skydes igang

2011-06-07T18:14:00.001+02:00

Så blev det d. 7/6, dagen for samtalen på klinikken. Pigerne har fået hånd fod og mundsyge - en børnesygdom med feber og blærer på hænder fødder og i munden. Det lyder grumt, men de klarer det fantastisk. Så farmor måtte hidkaldes, vi kunne jo ikke sende de to banditter i vuggestue/børnehave i den forfatning. Og de skulle heller ikke med på klinikken og se deres mor med benene i bøjlerne og underlivet gengivet på en 42" skærm.

Så afsted kom vi. Det var lidt mærkeligt at køre ned til klinikken igen, det er ca. 2 år siden vi var der sidst til scanning med vores dengang lille bønne Ingrid. Men det var rart at komme der igen. Der var gensynsglæde over hele linien lige fra receptionspigerne, sygeplejerskerne og en ordentlig krammer af Jørgen G.

Tidligere behandlinger blev gennemgået, og selv om den gode læge i starten mente, at vi skulle starte med fryseæggene, endte vi dog med at blive enige om, at vi satser på friske forsøg. Ikke mere fryseforsøg til os, det var altså ikke den store succes, læs evt. her og her og her.

Understellet blev scannet, og der er ikke umidelbart noget, der tyder på, at det skulle være en helt tosset ide at tage et par ture mere i fertilitetsbehandlingsmanegen.

Så planen er, at:

Vi går efter friske forsøg.
Æggene skal dyrkes til blastocyststadiet (5 dage). To gange har jeg fået en blastocyst langt op og begge gange er det endt i en graviditet (om end kun den ene endte med et barn).
Vi skal kun have ét æg op pr. forsøg, for vi ønsker os ikke en tvillingegraviditet og de ricisi der følger med flerfoldsgraviditeter.
Akupunktur ifm. ægoplægningen, statistikken viser jo nogle lidt for gode tal til at man tør vælge det fra - selv om jeg syntes, at det er lidt voodoo-agtig.
Der skrues lidt op for doseringen af Menopur, så vi lægger ud med 225 IE/dg.
Stimuleringen startes først 2 uger inde i cyklus, og hvorfor nu det? Forklaring følger i nedenstående.

Åbenbart har det, ifølge ynglingslægen,vist sig, at det ikke er helt optimalt at starte stimuleringen op umiddelbart efter p-pillestop. Noget med at p-pillehormonerne skal have lidt tid til at komme helt ud af systemet, ellers kan det resulterer i en dårligere slimhinde og få indflydelse på ægdannelsen (som jeg forstod det altså). Den teori var ny for mig. Men giver umiddelbart god mening. Og for sådan en medn PCO, som mig, der ikke har nogen normal cyklus, der går igang efter mens, skulle der jo ikke være nogle problemer med at vente et par uger.

Jeg fik mens i torsdags (efter p-pille stop) d. 2/6. Planen er, at jeg skal en tur på klinikken på onsdag i næste uge (d. 15/6), og hvis alt også der ser fint ud i underlivet, så startes stimuleringen op! VILDT!

Så det vi kalder den hemmelig mission skydes igang.

Vi er glade og spændte på det hele. Det giver sommerfugle i maven, og vi tror sku' på projektet!

Uden regn ingen regnbue

2011-06-03T11:04:00.002+02:00

Er det ikke sådan det er for os infertile i behandling? Man må gennem regn og rusk, men er man heldig, så kommer der en fin regnbue på den anden side.

Så vi kører lige et nyt regnbue layout ud over bloggen - og forbereder os på regnen, hvis klinikken sige OK for projektet.

Spændt

2011-06-02T11:05:00.001+02:00

Besøget på klinikken nærmer sig, og jeg kan mærke, at jeg er spændt på deres anbefaling. M og jeg er helt enige om, at der skal være en rimelig sansynlighed for succes, hvis vi skal tage en tur mere i manegen. Det skal ikke være for enhver pris. Vi har mange gode ting i vores liv, som en eventuel ny fertilitetsbehandling ikke skal få for meget indflydelse på. Så det bliver ikke en årelang kamp igen, hvis vi går igang.

Vi skal på klinikken om formiddagen og har taget fri resten af dagen. Jeg er faktisk lidt spændt på hvordan jeg reagerer, uanset om det bliver den ene eller anden beslutning. Føler jeg er ret afklaret med det, men er jeg egentlig det? Gu' er jeg da ej, jeg bliver da sikkert pisse ked af det, hvis det ser for sort ud.

Grådigt svin eller bindegal?

2011-05-24T13:03:00.000+02:00

Ét år siden sidste indlæg - og sikke et dejligt et. Pigerne er skønne og trives i stor stil. Ida er nu 4½ og skal starte i skole til næste sommer, gisp! Ingrid runder lige om lidt 1½ år og er super sej og dygtig vuggestuepige. Vi flyttede til vores drømmehus i Nordsjælland i november måned, og det er så skønt, og vi nyder det alle i fulde drag. Efter nytår startede jeg på arbejdet igen efter 1 års lækker barsel, og blev oven i købet forfremmet til afdelingsleder. Snart har jeg 5 års bryllupsdag og har stadig et fedt ægteskab med M. Happy life!

Kan man så overhovedet tillade sig at ønske mere? Jeg føler mig som bindegal og et grådigt svin, når jeg skriver det, men vi overvejer at prøve en tur mere i fertilitetsbehandlingsmanegen.

Den 7/6 er der booket møde på fertilitetsklinkken, for at få afklaret om det er et projekt med en vis sandsynlighed for det ønskede resultat. Og hvis vi derfra vælger at gå videre i projektet, vil jeg tillade mig at bruge bloggen igen igennem forløbet - selv om jeg tror jeg selv for 6 år siden som barnløs ville have brækket mig over en sådan blog!

5 mrd. og skæppe skøn

2010-05-18T16:02:00.000+02:00

Det er lige præcis hvad hun er vores lille Ingrid. Tiden går mega stærkt, og der er rigeligt at se til med to tøsepiger. Det bliver ikke til den store blogskrivning for tiden, men behovet er der ikke rigtig for tiden.

Hun er en rigtig lille skattepige. Hun rundede de 5 mrd. for et par uger siden, og er nu ca. 70 cm lang og vejer ca. 7,2 kg. Hun har været noget forkølet her i maj, men ellers stortrives hun. Hun triller lystigt begge veje, pludrer på livet løs og charmer sig frem i livet.

Vi havde den dejligste barnedåb d. 2. maj. Hun blev døbt oppe i slotskirken på Frederiksberg Slot og vi slentrede derfra ned gennem Frederiksberg Have i det skønneste forårssolskin med alle vores gæster til den restaurant vi skulle hygge os på efterfølgende. Martin holdt en lille velkomsttale, som rørte mig dybt; "vi havde endelig nået målet for vores store projekt, to skønne børn".

Om 3 uger går Martin på fædreorlov i 3 mrd., og jeg glæder mig rigtig meget til, at vi alle skal være sammen i så lang tid. Vi har en masse planer for hvad vi skal bruge orloven på, den største er dog, at vi om 4 uger stikker af til Canada, hvor vi skal cruise rundt i et mobile home i en måneds tid.

5 ugers undersøgelse overstået

2010-01-07T13:32:00.002+01:00

Så blev Ingrids 5 ugers undersøgelse overstået. Og hun var tip top i orden. Lægens vægt sagde 4400 g, vores egen siger dog knap 4300 g, men hun er altså vokset som hun skal. Og det andet hun tjekkede var også i orden, så vi er glade. Jeg tror altid man vil være lidt bange for om alt mon nu også er OK.

Og hun er sku' en dejlig en. Hun er begyndt at smile til os, og det går lige ind. Jeg kan mærke at mine følelser for hende vokser dag for dag, og det er skønt. Jeg er nemlig ikke en af de mødre, som bare elsker sit barn overalt på jorden fra det øjeblik, det er født. Når jeg tænker over det, så elsker jeg faktisk mine to børn på to forskellige måder lige i øjeblikket. Ida elsker jeg dybt dybt i mit hjerte, og Ingrid er jeg sådan nyforelsket i.

Julen og nytåret gik godt, selv om vi nok alligevel fik sat lidt for meget på programmet. Men det er lidt svært for man vil jo gerne det hele.

Hverdagen er begyndt, og M startede på arbejde i mandags. Det er lidt som om 2. fase af barslen nu er begyndt, og det er den vel egentlig også. Kan mærke at jeg har behov for at få nogle ting i kalenderen, så dagene ikke bare forsvinder. Jeg havde helt glem HVOR hurtigt en dag kan gå. Har meldt mig til efterfødselsgymnastik på APA med en af mine venninder, og et rytmik hold med Ida, det skal nok blive sjovt. Og så kommer der vel også en mødregruppe om ikke så længe.

De fine hofter

2009-12-23T04:17:00.000+01:00

Det var med en klump i halsen vi i går tog af sted til Gentofte Hospital til den planlagte hoftescanning af Ingrids hofter, men det var heldigvis med store smil vi tog hjem igen. Hendes hofter var nemlig helt perfekte, så ingen hoftedysplasi hos Ingrid.

Hovedårsagen til at hun skulle tjekkes er at Ida blev født med hoftedysplasi. Dengang blev det opdaget ved den rutinemæssige hoftescanning man laver på alle børn født i UK stilling. Hun havde det på begge hofter selvom ingen kunne mærke det. Så selv om en børnelæge vred i Ingrids hofter på Riget, da hun var 1 dag gammel, og han ikke kunne mærke et klik, så var det skønt at få scanningen overstået.

Ellers går det godt. Dejlige M har barsel til efter nytår, og det er skønt at have den her tid sammen. Ingrid er fantastisk, og bliver allerede 3 uger i morgen, det går stærkt. Hun trives, men spilder ikke tiden med at sove den væk - hun kan godt snuppe 6 vågne timer i streg, men heldigvis er det meget fint om natten, hvor der skal serveres 2 måltider og et par tørre bleer og ellers sover vi.

Barselsbesøgene er ved at være overstået og nu starter julen. Det bliver specielt i år. Julegaverne i år bliver billeder af pigerne. Jeg skal over til fotografen og hente dem i morgen og er rigtig spændt på at se dem. Og nu var det der igen - ordet - "pigerne" eller "mine børn" eller "min yngste datter". Ord som er meget mærkelige at bruge, og som ligger helt sært i munden de gange jeg har brugt dem, og som fanger med det samme, når andre siger dem eller skriver dem i julekortene. De minder mig om hvor ufattelig heldige vi har været. En dag bliver de ord nok dagligdag, men for tiden er de meget specielle!

Ingrid

2009-12-14T10:15:00.002+01:00

Så er navnet helt på plads. Hun er simpelthen en Ingrid, sådan en lille sød petit én! Det går godt. Vi er på cirka 50/50 brystmælk/mme, sådan var det også med Ida, så det er nok mit "produktionsmaksimum", men det er også helt ok. Hun spiser heldigvis hvad der bliver serveret uanset om det er det ene eller det andet. Hun er også ved at nå sin fødselsvægt igen, hun var nemlig nede på 3130 g, da vi blev udskrevet på 2. dagen.

Og endelig lidt billeder af Ingrids første tid:

Lige kommet ud af maven

1 døgn gammel

2 døgn og om lidt tager vi hjem

2 døgn og lidt mad på kop inden hjemturen

Arh... hjemme

5 dage og en puttelur

5 dage og første bad

Gaaabbb...

Så kom hun til verden

2009-12-03T02:16:00.001+01:00

I går kl. 9:10 kom vores længeventede lillesøster til verden med skrig og skrål. FB skriver jeg senere, men kejsersnittet gik godt og var en super god oplevelse. Vores lille babypige vejer 3530 g, er 52 cm og er SÅ fantastisk dejlig. Hun spiser godt, sover godt og skriger godt. Vi er helt rørstrømske, og vores hjerter er ved at flyde over af lykke. Hun er det hele værd og meget mere end det!

38+6 To døgn tilbage

2009-11-30T16:41:00.000+01:00

Det kommer tæt på nu! Vi er klar - ihvertfald praktisk. Kransekagen er bagt, lækkert øko voksen- og børneboblevand er indkøbt, tøjet er vasket, og i morgen eftermiddag skal håret lige have en tur hos frisøren. På det følelsesmæssige plan er det lidt noget andet, der tror jeg sku' aldrig man sådan bliver rigtig klar. Der ligger en spænding i luften i de her dage - afventende, spændt og følelsesmæssig lidt tudemarie.

I morgen formiddag skal M og jeg til det obligatoriske formøde på Riget, så en tur til frisøren, og i morgen aften skal vi hygge med sushi og en omgang Settlers. Det samme program fulgte vi dagen inden jeg fødte Ida, for hvad er det lige man laver den sidste aften uden at blive bims?

38+3 5 dage tilbage som gravid - ever!

2009-11-27T10:14:00.001+01:00

5 dage til PKS. Det er mærkeligt, rart men også vemodigt. Rart fordi jeg syntes jeg har været gravid i årevis, det er lige som behandlingen lægger sig sammen med graviditeten. Sådan havde jeg det ikke med Ida, men sådan har det været denne gang. Glæder mig til at få hende ud i god behold.

Men det er også vemodigt. 5 dage tilbage med spark og rul i maven og så aldrig mere! Jeg er så godt som 110% overbevist om, at vi ikke skal i behandling igen, og børn på den helt naturlige hovsa-måde er en by i Rusland. Så lidt vemodigt er sku'!

38+0 og en uge til PKS

2009-11-24T12:15:00.000+01:00

Fed milepæl 38+0! Og i fredags fik jeg talt med fødselslægen, og fik tid til planlagt kejsersnit på onsdag d. 2/12. Vildt - nu kun godt en uge til hun kommer ud (senest!).

37+6 En natteravn

2009-11-23T04:43:00.001+01:00

Det bliver et natteindlæg denne gang. Nætterne er sindsygt lange her til sidst og jeg sover elendigt. "Kroppen vender sig bare til at du skal til at amme og skifte om natten...", jeg er bedøvende ligeglad hvorfor. Thank god for iPhone - min natteven!

36+6 Og nu med hovedet ned...

2009-11-16T10:34:00.002+01:00

Vendingsforsøget i fredags gik godt!!! Hun svuppede sørme rundt i 2. forsøg. Tror også lægen var ret stolt. Men hun sad heller ikke fast i bækkenet, som Ida gjorde. Det er en helt anden følelse nu i maven. Ikke længere en der jokker rundt på de nedre organer og nerver i underlivet. Men nu danses der tango op mod ribbenene. Selv om jeg er rigtig glad for at vi tog vendingsforsøget, når det nu også lykkedes, så bliver jeg altså aldrig dus med det, det er altså lidt for voldsom en tur syntes jeg.

Jeg har dog stadig ikke taget stilling til om det skal være en naturlig fødsel, nu da det pludselig er en mulighed eller et planlagt kejsersnit igen. Men det må jeg snart få en afklaring på. Tænk i morgen er jeg 37+0, og hun vil dermed være født til tiden. Det er en festdag her hjemme, så jeg skal i gang med at finde på en super lækker middag til M og jeg!

Ellers er navne jagten ved at være i gang. Jeg er meget til Ingrid eller Ellen, navne som vi også havde på banen, da Ida blev født. Ellers er jeg også vild med navne som Ingeborg, Viola, Flora og Lilje, men M mener der er lidt for meget blomsterbutik over det. Nu må vi se hvad vi ender med, vi skal under alle omstændigheder først have hende i hænderne.

36+2 Vendingsforsøg i morgen

2009-11-12T12:25:00.002+01:00

Så er det i morgen, der er vendingsforsøg. Jeg er lidt spændt på hvordan det går. Da de prøvede at vende Ida, gik det lidt hårdt for sig syntes jeg. Men nu må vi se. De kan vist ikke bruge så mange kræfter denne gang, da jeg har kejsersnitsaret, som man skal tage hensyn til. Årsagen til at vi vælger at forsøge at få hende vendt er, at Ida jo blev født med hofteskred, måske pga. sædestilling. Og derfor ville det være godt, hvis vores lillesøster kunne få de sidste par uger i hovedstilling.

Ellers går det godt. Men det er lidt hårdt efterhånden, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg glæder mig til at komme af med maven. Det er stik modsat, da jeg var gravid med Ida.

Jeg har valgt ikke at tage den influenza vaccination efter lange overvejelser. For det første er jeg så langt nu, at det næsten ikke kan betale sig, hvis det alligevel tager 14 dage før den virker. Desuden vil jeg ikke have en vaccination, som ingen vil udelukke kan skade et foster, og så er der noget med de indholdsstoffer, der er i netop den danske vaccine, som man ikke kender konsekvenserne af, men har under mistake for nogle ubehagelige følgevirkninger. Min mor, som arbejder på en øre-, næse- hals-afd., har været en god hjælp i beslutningen. Til gengæld tager vi alle de forholdsregler vi kan. Ida er jo vores største smittekilde, så hende har vi simpelthen valgt at holde hjemme fra børnehaven de næste par uger, og det er iøvrigt også drøn-hyggeligt! Og ellers en rigtig god håndhygienje og undgår såvidt muligt steder med mange mennesker.

35+4

2009-11-07T15:30:00.000+01:00

Var til kontrolscanning i tirsdags. Vores lille pige blev scannet til ca. 2860 g, så der er fart på der inde i øjeblikket. Jeg blev scannet på præcis samme dag 35+0, da jeg var gravid med Ida, og da blev hun vægtscannet til 2500 g, så måske en lidt større pige denne gang. Ida var 3450 g ved fødslen 2 dage før termin.

Flowet i navlestrengen var normalt og fostervandsmængden var normal - den var ellers i den lave ende for nogle uger siden uger siden. Hun ligger stadig med rumpen godt plantet i mit bækken og hovedet op, og det har hun gjort i adskillige uger nu, så det har hun nok ikke tænkt sig at ændre på, selv om hun laver nogle seriøst vilde moves i maven hver dag. Så der er bestilt tid til vendingsforsøg fredag d. 13/11 - lyder lovende ik'? Jeg har nu ikke helt besluttet om jeg egentlig vil have det vendingsforsøg. De prøvede jo også at vende Ida, og det var ikke nogen succes, og det foregik ret voldsomt syntes jeg. Desuden gik der mange timer inden CTG'en var normaliseret igen. Men det må jeg lige tænke nærmere over.

Ellers er jeg helt klar på endnu et planlagt kejsersnit. Det kan måske lyde mærkeligt, og med Ida var jeg rigtig skuffet op til fødslen over at skulle føde ved kejsersnit, men det var ærlig talt en super god oplevelse, og derfor er det helt andre tanker denne gang.

Jeg kan se, at der tænkes lidt i barn nr. 2 på et par af I andres blogs. For mig har det været en ret anderledes oplevelse at være i behandling og være gravid anden gang. Selve behandlingsforløbet var langt længere og værre, men på en eller anden måde lidt lettere, fordi man ikke gik med de katastrofetanker "tænk hvis vi aldrig får et barn", det store afgrundsdybe hul var der ikke, som det va første gang. Ønsket om barnet (2'eren) var til gengæld næsten større, for moderskabet og min kærlighed til Ida har oversteget alle mine forventninger. Graviditeten har også på mange punkter været anderledes. Jeg havde troet, at jeg ville tage det hele lidt mere cool denne gang og ikke bekymre mig så meget. Der tog jeg helt fejl. Og det føles stadig helt surrealistisk, at vi snart bliver 4 her i vores lille 3-kløver. Og hvordan det så bliver, når hun så endelig kommer ud til os, ja, det må I høre mere om ca. 4 uger. Shit, 4 uger....... det kommer altså tæt på.

Jeg har fået pakket tøj og udstyr fra Ida ud. Det var hyggeligt og mærkeligt. I en lille kasse med noget af det mindste tøj fandt jeg en seddel, som jeg havde glemt, at jeg havde lagt i for 3 år siden. Der stod, at jeg sådan håbede at komme til at åbne denne kasse igen. Vræl.... og så kom det hele dejavue.

I weekenden skulle vi ud på Tuborg Havn, og kørte derud og hjem forbi Trianglen. På vejen derud sagde ingen af os noget, på hjemvejen sagde M, at det var godt nok sært at køre forbi, for pludselig er det faktisk ret lang tid siden vi har været der!

Pjew ha...

2009-11-01T07:43:00.001+01:00

Det var bare en alm. sæson influenza. I dag er hun helt feberfri, så jeg skal hjem ti hende og M igen, juhuu...

34+3 Man kan jo ikke leve i en klokke...

2009-10-30T10:19:00.005+01:00

Ida har fået influenza, øv. Natten til onsdag hørte jeg, at hun trak vejret meget hurtigt om natten og jeg listede efterfølgende øretermometeret ind i de små ører - og ganske rigtig godt 39 grader.

Vi har virkelig prøvet at undgå at blive smittet de sidste par måneder, altså sådan noget med rigtig god håndhygiejne, ikke besøgemed snotnæser osv. Men man kan jo ikke leve i en klokke, og nu skete det jo så alligevel. Jeg sov resten af natten på sofaen og tog om morgenen i eksil hos mine forældre, mens M tog Ida til lægen, som podede Ida og udskrev Tamiflu til mig. Yaks... indlægssedlen på de piller siger klokkeklart at man overhovedet ikke kender pillernes eventuelle konsekvenser for fostre. Så vi besluttede at jeg ikke æder de piller og istedet fortsætter min eksil, imens Ida bliver rask. Det er jo ikke mig selv jeg er nervøs for overhovedet, men den snak der var ude i medierne i sommers omkring A-influenzaens eventulle konsekvenser for de små fosterhjerner, den er jeg ikke vild med.

Podningssvaret skulle foreligge i dag, men lægen havde ikke modtaget noget i morges, så vi skal ringe igen her over middag. Håber sådan at det kommer inden weekenden... Fuck, hvor er jeg træt af alt det influenza-snak.

29+1 Det går godt

2009-09-23T13:57:00.002+02:00

Det er lang lang tid siden sidste blogindlæg - men jeg holder nu stadig øje med jer derude! Jeg har bare ikke selv det store behov for at blogge lige for tiden, eller for den sags skyld at være særlig meget på internettet.

Som overskriften siger så går det godt. Min lille pige i maven vokser, som hun skal, og det samme gør maven. Der er liv og glade dage derinde. Min livmoderhals opfører sig bedre denne gang, men jeg har mange plukkeveer. Er derfor også blevet fuldtidssygemeldt. Jeg ved godt, at sygemeldingen jo er for at jeg ikke skal skyde min lille pige af for tidligt - men når det så er sagt så tillader jeg mig også at stornyde den ekstra tid. Så der bliver læst på livet løs, syet børnetøj i lange baner, strikkepindene er helt varme, alverdens madopskrifter bliver afprøvet, der bliver cafehygget, storesøster(to be)hygget, kærestehygget og alt mulig andet lækkert, som man ellers ikke har tid til i så stor stil!

Jeg har stadig ikke taget stilling til om det skal være alm. fødsel denne gang eller et planlagt kejsersnit igen, så det går jeg lidt og tænker over. 76 dage til termin, det er nu helt uvirkeligt. Syntes stadig det er vildt underligt at vores lille 3-familie snart får et nyt medlem!

Ida går vældig op i det med lillesøster. Hun mener så også at hun har en lillebror i maven. Til gengæld er hun rigtig ked af at jeg ikke kan bære hende for tiden. Hun har altid elsket at sidde og putte ind til min skulder, så det må vi gøre siddende for tiden, hvilket ikke er helt tilfredsstillende for prinsessen.

21+3

2009-07-31T12:23:00.002+02:00

Allerede i uge 22, det går stærkt denne gang syntes jeg.

Jeg blev halvtidssygemeldt for en uge siden pga. for mange plukkeveer. Jeg havde forventet det ville komme, dog ikke helt så tidligt. Med Ida blev jeg sygemeldt fra uge 26 med alt for mange plukkeveer og forkortet livmoderhals. Denne gang bliver der passet bedre på livmoderhalsen, derfor allerede en halvtidssygemelding nu. For at være helt ærlig, så er det også helt vildt dejligt. 19 timers arbejde på en uge, det er altså til at overskue. Jeg kan aflevere Ida sent i børnehaven og hente hende midt på eftermiddagen, det er jo ren luksus. Ellers prøver jeg at få slappet godt af på sofaen, når tiden tillader det, det er bare ikke helt så nemt med en næsten 3-årig krudtugle i huset!

Maven vokser, og den er større på nuværende tidspunkt end da jeg var lige så langt med Ida - tror jeg bliver stor som et hus denne gang. Lillepigen i maven tror jeg stortrives. Hun sparker lystigt mange gange om dagen, og selv om natten har jeg nu glæden af at mærke hende. I nat kom Ida (halvt i søvne) tøffende ind med sin pude og bamse og ville gerne op i smørhullet og putte. Bagefter kunne jeg ikke rigtig falde i søvn, for Nuunu rumsterede rundt derinde i maven og kildede bl.a. helt ude ved hoften.

Og appropos natteroderi, så har vi besluttet at i denne weekend skal vi ud og se på ny seng. Vi har talt om det længe, 140 cm seng er bare for lidt, når der er børn, som gerne vil være der også, og vi syntes det er rigtig hyggeligt, at der også er plads til dem nogle gange. Vi overvejer lidt om man skulle ud i noget elevationssengshaløj - tanken om sådan en sag, når jeg kommer lidt længere hen i graviditeten er fængslende, sådan lige at få de vandfyldte ben lidt op eller hovedet for den sagsskyld, når halsbranden melder sig. For slet ikke at tale om hvor behageligt det må være at amme i sådan en sag (sidst var det det helt store pudearrangement under natamningerne).

19+0 Veloverstået MD-scanning

2009-07-14T10:44:00.003+02:00

I går var det endelig dagen for MD-scanningen. Som sædvanligt var jeg ved at skide grønne grise i dagene op til. Søde M prøvede alt hvad han kunne at berolige, men jeg er bare helt umulig op til de scanninger.

Men det gik heldigvis rigtig fint. Det var en rigtig rar og fortællende scanningsdame, som gik det hele igennem. Det hele så normalt ud og målene var fine (jeg melder mig i klubben af gravide, som venter piger med lange ben). Min moderkage er efterhånden ved at være godt langt fra fødekanelen, og navlesnoren havde alle de 3 kar den gerne skal have. Så det ser ud til, at vi er så super heldige at vente endnu en sund og velskabt lille pige - jeg er så dybt taknemmelig.

Det eneste de kiggede lidt længere på, var mit gamle kejsersnitsar. Noget med at væggen mellem livmoderen og blæren ikke var super tyk. Men en læge vurderede, at det så fint nok ud. Men det kan vist få den betydning, at jeg skal føde ved kejsernsit igen, for at livmoderen (arret) ikke springer op under fødselsveerne. Men det tager jeg helt roligt, jeg havde en rigtig fin kejsersnitsfødsel sidst, og det gør jeg gerne igen, hvis det er det sikreste.

Vores lille pige lå lige så fint der inde, og det var dejligt at se hende igen. Hun så rigtig dejligt ud og på et tidpunkt lå hun og holdt med den ene hånd om den ene fod.

Jeg kan mærke, at jeg nu rigtig begynder at tro på, at vi står med den her lillesøster til december. Det har ellers været ret uvirkeligt længe, og jeg har gået og ventet på de følelser. Også følelsen af at knytte sig til det lille barn er endelig ved at komme. Sidstnævnte kom også langsomt, da jeg ventede Yubbi. Og jeg var heller ikke en af dem, der ved den første øjenkontakt efter fødslen blev helt overvældet af moderfølelse og kærlighed - det var noget som kom snigende i løbet af de første dage og uger. Jeg er spændt på at se, hvordan det bliver denne gang.

18+0 Spark, spark....

2009-07-06T11:29:00.003+02:00

Så bliver der sparket inde i maven, også så meget at det både kan mærkes og ses uden på maven. På trods af al den liv syntes jeg stadig det er meget uvirkeligt, faktisk mere end da jeg var gravid med Yubbi - mærkeligt, jeg troede det ville være omvendt.

Var til samtale hos psykologen i sidste uge. Jeg tror fortsat det er godt, men det gør altså også rigtig navs at rippe op i alle de følelser. I lørdags var jeg til bryllup. Det var hyggeligt og smukt. Men brudeparret kæmper mod barnløsheden og starter lige om lidt i IVF-behandling. Jeg havde pakket maven ind i rigeligt løse gevanter for ikke at stikke så hårdt i det sår, som jeg ved de går rundt med. Tankerne fløj flere gange i løbet af dagen tilbage til den dag, hvor M friede langt ud i fjeldet i Grønland. Dengang havde M lige afleveret to på hinanden følgende sædprøver udelukkende med døde svømmere, så drømmen om et fælles barn var helt i smadder på det tidspunkt. Og selv om jeg ikke var et sekund i tvivl om, at det var lige ham jeg ville giftes med, så lagde det alligevel et lille gråt slør over dagen.

Om en uge skal vi til MD-scanning, glæder mig til at få den overstået. Syntes hele tiden der er milepæle, som skal overståes, men sådan er det jo nok.

Yubbi startede i børnehave i sidste uge, hun klarer det super og er vildt glad og stolt. Et eller andet sted er det nu lidt vemodigt, min lille pige, tænk hun er allerede færdig med vuggestuetiden, det er gået så lynende stærkt.

16+6 Det bliver en .....

2009-06-29T13:24:00.007+02:00

Det er alt for lang tid siden jeg har fåt opdateret bloggen, men nu skal det være. Tiden går stærkt og jeg tror nok jeg mærker liv nu.

M og jeg havde for flere uger siden bestemt os for at købe os til en privat scanning et tidspunkt mellem nakkefoldsscanningen og MD-scanningen, sådan bare for at sikre os at alting var fint derinde. Så onsdag for 1½ uge siden, da jeg var 15+1, var vi til en scanning på Ultralydsklinikken i København. Scanningen var det, som de kalder en tidlig misdannelsesscanning, hvor de faktisk tjekkede de samme ting, som man gør til MD-scanningen.

Det var en fantastisk oplevelse. Alt blev gennemscannet, arme, ben, hjerne, hjerte, nyrer, blære, mave, navlestreng og moderkage. De tjekkede også at der ikke var ganespalte, klumpfødder eller rygmarvsbrok. Alt så fint ud, det var skønt at se. Den lille blev målt og er ind til videre nogle dage større end gennemsnittet, så den trives i bedste velgående derinde. Vægten blev beregnet til 149 g.

Da alle de vigtige ting var blevet tjekket sluttede lægen af med et 3D-show. Det var totalt rørende at se den lille bevæge sig rundt derinde. Og som finale fik vi den skønne besked, at det er en lille PIGE, som vi venter til december. En lillesøster - vi kan slet ikke få armene ned!

14+6 Psyken med

2009-06-15T16:06:00.003+02:00

Tiden går stærkt for tiden. I fredags var vi til en lægesamtale på Riget. Det var super godt, vi fik snakket om en naturlig fødsel vs. kejsersnit, og jeg er måske blevet lidt tændt på at tage en naturlig fødsel denne gang. Yubbi lå jo med numsen ned, så det var et planlagt kejsersnit, og det var faktisk en rigtig god oplevelse. Men der er jo rigtig lang tid til det valg skal tages, men lægen talte godt for den naturlige fødsel.

Hun scannede også lige kort for at tjekke at alt er OK, og det var rigtig fint derinde. Min moderkage har møffet sig godt langt væk fra livmodermunden, så forhåbentlig ikke flere blødninger her.

Sidst med ikke mindst fik vi talt om det med at få psyken med. Det har været et hårdt forløb med fertilitetsbehandling. Det er gået fint, men lige for tiden fylder det meget, at de sidste 1½ år har været så stresset og fyldt med behandling. Med til historien hører også, at jeg havde en ret voldsom efterfødselsreaktion efter fødslen af Yubbi, og det vil jeg gøre alt for ikke sker igen. Jeg er sikker på at fødselsreaktionen var udløst af den forudgående fertilitetsbehandling og den derefter nervepirrende graviditet. Netop for at undgå en ny grim efterfødselsreaktion og at få en lige så nervøs graviditet som sidst og ikke mindst for at få de sidste 1½ år i fertilitetsbehandling bearbejdet, tog jeg for 2 mrd. siden kontakt til en psykolog efter lange overvejelser. Jeg har været hos hende 4 gange, og det gør godt syntes jeg. Ikke at det lige kommer på plads det hele fra den ene dag til den anden, men det hjælper med at få det hele til at falde langsomt på plads.

Lægen på Riget syntes også det var en super ide, at få det psykiske bearbejdet igennem, og tilbød også en snak med en af deres psykologer, der har speciale i efterfødselsreaktioner/-depressioner, og det har jeg takket ja til. Endvidere tilbød hun, at jeg kunne komme lidt oftere til tjek end normalt, hvis det kunne give lidt mere tryghed i graviditeten. Det sagde vi selvfølgelig også ja tak til.

Så alt i alt var det en rigtig god lægesamtale, og jeg er faktisk lidt imponeret af hvad det offentlige sygehusvæsen havde at tilbyde!

12+3 Nuunu

2009-05-29T08:31:00.007+02:00

Jeg har spekuleret lidt over hvorfor kommende forældre altid kalder deres ufødte barn noget mærkeligt. Og vi er bestemt ingen undtagelse.

Ida kaldte vi Yubbi, hvor det kommer fra ved jeg faktisk ikke. Men allerede da vi begyndte at tale om, at vi skulle forsøge at lave et barn, så snakkede vi om, at det var en lille Yubbi, som vi ville have. Ikke at en Yubbi var et bestemt køn eller sådan noget, men nok bare sådan et lille krudtuglebarn. Så hun blev kaldt Yubbi gennem hele behandlingsforløbet, under hele graviditeten og bliver sågar også kaldt det i dag - mest inden for vores hjems 4 vægge!

Den lille ny, som vokser i min mave nu, er heller ikke sluppet for et mærkeligt kælenavn. Helt fra vi begyndte i behandling igen har den heddet Nuunu. Nuunu er grønlandsk og betyder baby/spædbarn, og det var bare helt naturligt at selvfølgelig var det det vi skulle kalde en kommende lillebror/-søster. I Nuuk var der én babyudstyrsbutik, da vi boede der, nok faktisk den eneste på Grønland, og den hed "Nuunu". Imens vi var i behandling for at få Ida, sneg M og jeg os nogle gange ind i netop den butik og drømte om hvordan det hele ville blive, når det engang lykkedes for os. Så nu hænger den lille fis i maven altså på det kælenavn, det bliver den sikkert rigtig glad for som teenager!

12+0 og nakkefoldsscanning

2009-05-25T12:17:00.003+02:00

Blødningen er helt stoppet nu, hold kæft hvor er det dejligt.

Og så var det i dag tid til næste scanning, nemlig nakkefoldsscanningen. Og det gik heldigvis godt. Den lille har det fint og bevægede sig ret meget rundt derinde. Den er nu 5,5 cm fra hoved til bagdel, og hovedet var 2 cm i diameter. Det går godt nok stærkt nu. Nakkefolden var fin, og vi kom fint i lavrisikogruppen.

11+5 Blødning på retur

2009-05-23T16:55:00.001+02:00

Endelig ser det ud til at blødningen er på retur. Pyhhh... det har været nogle hårde dage.

Status quo

2009-05-20T07:56:00.003+02:00

Det brune udflåd har nu varet uændret i 2 dage. Render konstant på toilettjek og er ved at blive sindsyg. Stop nu for pokker, please! Jeg er blevet hjemme fra arbejde i dag, jeg kan jo ikke koncentrere mig om en skid...

11+0 Fin scanning men brunt udflåd

2009-05-18T13:10:00.002+02:00

Som overskriften siger, så har dagen budt på lidt af hvert. I morges kunne jeg til min skræk konstatere brunt udflåd i trussen, pis, pis, pis. Skide hamrende nervøse tog M og jeg ud til klinikken. Scanningen viste heldigvis, at det står fint til inde i maven. Den lille fis var nu vokset til 4 cm og den bevægede sig også en del. Det var ikke til at se, hvor blødningen kom fra, men lægen tog det fuldkommen roligt, og mente at alt var i sin fineste orden.

Det var selvfølgelig rigtig dejligt at se, at den lille var vokset planmæssigt, og der var liv og glade dage. Men det der brune udflåd, det bekymrer mig!!! Håber sørme at det snart stopper igen.

10+6 Scanning i morgen

2009-05-17T12:24:00.002+02:00

Vores sidste scanning på klinikken er i morgen. Jeg er ved at skide grønne grise. Hvorfor skal det være sådan op til scanninger????

10+3 Søskende

2009-05-14T09:51:00.002+02:00

I går blev min lillesøster 30 år, og vi var selvfølgelig til fødselsdag. Det satte lidt tanker igang. Først tænkte jeg jo lidt over, at så vil jeg jo faktisk snart befinder mig i midten af 30'erne, når hun nu havde rundet de 30. Men skidt med det. Det jeg mest tænkte på var nu, hvor glad jeg er for hende. Jeg kan ret klart huske, da min mor var gravid med hende, for min mor lå ned i månedsvis pga. blødninger, og jeg kan huske hvordan min far vaskede hendes hår i en balje ud over sengekanten. Men ud af alle anstrængelserne kom min dejlige lillesøster. Jeg kan huske da vi hentede hende og min mor på fødeklinikken, og jeg sad på bagsædet af vores grønne Fiat og min nye lillesøster lå i en lift ved siden af. Egentlig var jeg en lille smule skuffet over at hun var skaldet, ikke kunne gå og at jeg ikke måtte køre med hende i min dukkevogn, men det ændrede sig jo hurtigt. Og når jeg sådan tænker tilbage, så har det været en fantastisk gave i alle 30 år at have sådan en dejlig lillesøster.

Alle de tanker er selvfølgelig også delvist genereret af tanken om, at vi nu forhåbentlig kan give en sådan gave til Ida. Det er en dejlig tanke, at det barn, som er på vej ikke kun er et ønskebarn for M og jeg, men også en berigelse for Ida.

Ellers går det stille og roligt. Prøver ikke at stresse for meget rundt. Glæder mig til, at jeg om ikke alt for lang tid kan melde graviditeten ud på arbejdet. Det er sku' med en lidt dårlig smag i munden, at jeg for tiden siger ja til det ene og andet projekt med tidsplaner ud sidst på året.

Næste scanning er vores slutscanning i næste uge på Trianglen. Jeg er pisse-nervøs, syntes mine sparsomme symptomer er pist væk, og at mavestørrelsen er stationær. Jeg havde det dog på præcis samme måde på det her tidspunkt, da jeg ventede Ida, så det er nok fint alligevel. Jeg kan huske, at M og jeg dengang i de her dage gik rundt i Honolulu, og jeg var skrup-hysterisk over den manglende mave.

9+3

2009-05-07T14:10:00.002+02:00

Så er jeg gået ind i uge 10. Det er svært at forstå - stadigvæk. På en måde syntes jeg egentlig, at det er gået hurtigt denne gang. Med Ida sneglede tiden sig af sted, det er lidt anderledes denne gang. Jeg har det fysisk forrygende, psykisk stadig lidt nervøs. Stadig ingen kvalme. Maven er begyndt at se en smule anderledes ud, syntes jeg selv. Andre kan intet se, men det er også fint, for ind til videre er det kun offentliggjort til en meget begrænset kreds. Mine svigerforældre ved det f.eks. stadig ikke. På en måde har jeg lyst til at vise det for hele verden, og på den anden side er det rart at gå med den viden alene lidt endnu.

Vi er langsomt begyndt at forberede Ida lidt på det med at bliver storesøster, gravide maver mv. Vi har dog stadig ikke fortalt hende noget, og det varer også et godt stykke tid inden vi gør det. Men forleden dag lånte vi en "Lotte bog" på biblioteket, hvor Lotte får en lillebror. Den bog er hun ret vild med i de her dage. Hun er også ret meget med på, at damer med tykke maver (de fleste gange) har en baby i maven, og at hun selv er kommet ud af min mave. I aftes legede vi så, at hun stadig lå inden i maven. Hun krøllede sig godt sammen i skødet af mig, og bad far om at hente en saks (hun er født ved kejsersnit, så det med saksen var meget godt tænkt)!

19 mm og med vandrejournal

2009-04-30T18:30:00.006+02:00

M og jeg har taget nogle fridage - restferie. Og vi aftalte allerede i sidste uge, at vi ville snuppe en tryghedsscanning på en af fridagene lige for at se, at den lille fis nu også vokser, som den skal. For at være ærlig, så spøger minderne om MA'en sidste sommer, så tryghed kan vi ikke få for meget af (eller i hvert fald mig, M tror fuldt og fast på at det lykkes denne gang).

Det blev så i dag, og det var en FED oplevelse. Den er nu vokset til 19 mm, hvilket passer lige præcis til 8+3, som jeg er i dag. Den havde fået små dutter, som skal blive til arme og ben, så man kunne efterhånden ane, hvad det bliver til. Hjertet hamrede løs, og vi så den bevæge sig. Jordemoderen fortalte op og ned om alt muligt, det var rigtig spændende. Bl.a. ser det ud til at moderkagen sidder for til denne gang. Vi så navlestrengen, og blommesækken sad der stadig fint. Vi så fosterhinden, og hun kiggede på mængden af fostervand, som var optimal. Så alt i alt så alt ud som det skulle, og hun mente at på den baggrund var vi nu ret sikre på at få verdens bedste julegave :-)

Og så til lægen, hvor jeg skulle have lavet vandrejournalen. Det er jo i virkeligheden bare en omgang papirarbejde, men vi fik da ønsket at føde på Hvidovre Hospital, alternativt Riget.

Langsomt virker det hele mere og mere virkeligt......

Yubbi ved intet endnu, og det varer også længe inden vi fortæller noget til hende. Vi har spurgt hende nogle gange om hun kunne tænke sig, at vi fik en baby herhjemme, hvilket hun kategorisk svarer NEJ til. Hun elsker andre små børn, men jeg tror ikke hun lige ønsker, at det skal være hjemme hos os og med hendes forældre. Men det kommer jo nok!

I morgen går turen til Jylland til den helt store familie weekend, det bliver godt!

7+1 Scanning

2009-04-21T10:34:00.017+02:00

Den er der! Fin og med et lille hjerte, der bankede derud af.

Det var hos ynglingslægen Jørgen, og han var som altid super god. Det tog godt nok lidt tid at finde den, da mine æggestokke stadig er temmelig forstørrede, og har travlt med at producere hjælpestofferne. Jeg så ikke hjerteblinket, men både M og Jørgen var ikke i tvivl om, at det hamrede derud af på skærmen. Jeg må lære at lade være med at få så våde øjne, og så måske snart tage mig sammen og gå til den optiker!

Nå, men det er altså lillebror/-søster, der er på billedet - igang med at blive målt. Den lille runde cirkel ved siden af er blommesækken. Det var så stort at se, og gør, lige som sidste gang, at det hele bliver lidt mere virkeligt nu.

De havde lige fået en ny scanner, og den drillede vist også lidt. Tilgengæld kunne den scanne i 3D, men det var der ikke meget ved på nuværende tidspunkt. Men han tilbød, at vi kunne få en hyggescanning om 4 uger, så vi rigtig kan se lillebror/-søster i alle dimensioner. Og det sagde vi selvfølgelig ja tak til, så nye scanningsbilleder d. 19/5.

Det er egentlig helt rart, at vi lige skal på klinikken en gang mere, for det var da på en måde lidt vemodigt, da vi sad der i venteværelset M og jeg, og talte om at det nok var sidste gang, vi var derude. For jeg har været super super glad for det behandlingssted og folkene derude. Det blev da også til mange tillykker og knus og kram derude i dag.

Min M var som altid fantastisk. Det er yderst sjældent, at man ser vand i øjnene på ham, men i dag sprang det. Tænk, at det ser ud til, at jeg får lov at få endnu et barn med den fantastiske mand!

Så den 21/4 2009 er blevet lige præcis sådan en lykkelig solskinsdag, som det også var den 19/1 2006 i Nuuk. I dag vil sikkert lægge sig lige så klart i min erindring. Og dagen skal nydes, vi stikker lidt tidligere fra arbejde, henter vores smukke pige, og så skal vi vist afprøve en lokal kinesisk restaurant, som vi opdagede forleden dag.

Tusind tak for al jeres opbakning, krydsede findre og held og lykker!!!

Scanning om 1 time

2009-04-21T07:10:00.003+02:00

Så er vi nået til den 21. april, dagen for 7 ugersscanningen. Jeg syntes egentlig, at jeg har taget ventetiden ret cool denne gang, og glædet mig over det lille mirakkel. Men i dag er jeg sku' godt nok ikke særlig cool mere, for fuck hvor er jeg nervøs. Men om en time sker det altså.

Jeg tænker en del tibage på den dag i januar 2006, hvor jeg blev 7-ugersscannet med Yubbi. Jeg havde så meget vand i øjnene, at jeg ikke kunne se hjerteblinket, men det kunne de andre heldigvis. Det var en fantastisk smuk solskinsdag, og Nuuk viste sig fra sin smukkeste side, og M og jeg var i den 7. himmel. Hvordan mon i dag bliver?

Blodprøver

2009-04-16T13:03:00.002+02:00

Om at par timer skal jeg til lægen og have taget de obligatoriske blodprøver. Jeg har det egentlig lidt skidt med det, og ville gerne have ventet til efter scanningen på tirsdag, for jeg har en eller anden følelse af, at jeg ikke er rigtig gravid før jeg har set et bankende hjerte og et foster i rette størrelse.

Men de blodprøver skal, hos min læge, tages 14 dage før den egentlige lægekonsultation. Og den lægekonsultation vil jeg helst ikke vente for længe med. Årsagen er nogen lunde simpel. Ida er jo lavet, mens vi havde bopæl i Grønland. Vi flyttede tilbage til Danmark, da jeg var 12 uger henne, og derfor lå min første lægekonsulation i uge 13 eller sådan noget. Geografisk hører vi til Frederiksberg Hospital, men der havde jeg ikke lyst til at føde, så jeg ønskede enten Riget eller Hvidovre. Men på det tidspunkt var der allerede booket op på de to store hospitaler, så vi endte alligevel på Frederiksberg Hospital. Frederiksberg Hospital levede da også fuldt ud op til de lunkne fornemmelser jeg havde forud for fødslen. Gammelt og nedslidt, ikke en eneste børnelæge på hospitalet, hvis der gik noget galt, fællesbad, og jeg lå flere lange dage på en rædselsfuld 4-sengsstue med 3 andre mødre med skrigende spædbørn og konstante besøg.

Sådan skal det ikke være denne gang, så nu er det med at booke sig på i tide!

Appetit

2009-04-14T15:39:00.002+02:00

I de sidste par dage har jeg gået og funderet lidt over, hvad der egentlig styrer appetiten. Grunden er, at jeg de sidste 2 uger har haft en meget bedre appetit, end jeg har haft i årevis. I flere år har jeg haft en elendig appetit, og med et BMI mellem 17 og 18 er det ikke særlig smart, og da slet ikke godt for fertiliteten, hvilket min fertilitetslæge da også har kommenteret. Jeg har mange gange tænkt på, hvad den dårlige appetit kunne skyldes. Måske skyldes den, at jeg har spist Metformin for at regulere min PCO. Metformin regulerer blodsukkeret, så det er da ikke utænkeligt, at det er synderen. Eller måske er det stress, for de sidste par år har sku' været lidt stressende; arbejdsstress, fritidsstress og fertilitetsbehandlingsstress.

Metforminen er jeg nu stoppet med og noget af behandlingsstressen er selvfølgelig også fjernet. Eller måske er det graviditeten, der har ændret appetiten? Uanset hvad synderen har været, så er det i hvert fald ændret radikalt de sidste par uger. Jeg har praktisk talt spist, spist og spist de sidste 2 uger, hvilket har været rigtig dejligt. Jeg har altid elsket at lave mad, kogebogslitteratur kan jeg svælge i, og sæt mig foran flimmeren til et afsnit "Spise med Price" eller lignende madøre-program og jeg stor-hygger mig. Så jeg glæder mig over den genvundne appetit.

I dag har det murret lidt i underlivet, men det er vel OK. Det har dog resulteret i lidt flere trussetjek end ellers.

6+0 og hjemme igen efter påskeferie

2009-04-13T13:18:00.003+02:00

Så er vi hjemme igen efter en rigtig dejligt påskeferie. Vi var i sommerhus med mine forældre, og det var bare så lækkert. Vejret var jo fantastisk til både læsning i solen på terrassen og til lange gåture langs vandet og på havnen. Vi har fået hyggesnakket til den store guldmedalje og spist de lækreste fisk og skaldyr.

Hvad der sker i maven mærker jeg ikke meget til. Har en smule ømme dutter og ellers ikke andet. Men sådan var det også, da jeg var gravid med Ida, så jeg tror der er OK. Jeg er nu ved at være lidt spændt på den scanning næste tirsdag. Jeg kan mærke, at jeg er ret forbeholden denne gang, jeg skal se et bankende hjerte og et foster i den rigtige størrelse, før min hjerne lader lykkefølelsen folde sig rigtigt ud.

5+0

2009-04-06T15:06:00.003+02:00

Her går det stille og roligt. Selvfølgelig er jeg spændt på scanningen d. 21/4, jeg ved jo så udemærket godt at alting ikke er sikkert på nuværende tidspunkt. Men jeg har en rigtig god fornemmelse af at alt går, som det skal. Duttelutterne er stadig lidt ømme, men ellers er der ikke de store symptomer.

M er helt vild. Han har allerede oprettet sig med profil og det hele på Netbaby og Netdoktor - han er helt vild med de der "barnet dag for dag/uge for uge". Gad vide hvor stor en %-del, der er mænd på de sider? Jeg tror ikke det er mange, men han gjorde det samme, da Ida var under vejs. Nå, men det varmer mit hjerte at se ham sådan, han er sådan et vidunderligt menneske!

Påskeferie er først fra torsdag. Vuggestuen har dog lukket i de her dage. Ida er derfor rejst på "ferie" hos sin farmor og farfar fra i dag til i morgen aften. Jeg hader faktisk, når hun er væk mere end en normal arbejdsdag, men farforældrene var meget insisterende, og så passede det jo fint med lukkedagene i vuggestuen, og at vi ikke skulle køre alt for meget frem og tilbage med hende. Nå, men når nu lejligheden byder sig, så snupper M og jeg en cafedinner og en biotur i aften, det bliver også dejligt.

Glimt af lykke

2009-04-01T21:24:00.004+02:00

I går var en skøn skøn dag. Jeg vil sent glemme den. At komme hjem til M og se hvor overstadig han også var, det var fantastisk. Og at se ind i Idas øjne, mens jeg tænkte, at der er sådan en fantastisk skabning på vej igen, det gav altså oversvømmelse i øjnene.

Jeg havde på en gang lyst til at fortælle den fantastiske nyhed til hele verden, og så alligevel ikke. Mine forældre, min elskede søster og 2 veninder fik dog den glædelige besked. Og de var selvfølgelig også helt vilde.

Det er stadig ikke rigtig gået op for mig, at det er lykkedes! Er taget på et 2-dages jura-kursus i den anden ende af landet, så der har været mange andre ting at tænke på i dag. Men hvor er det fantastisk, at sidde her under de faglige oplæg, og så komme i tanke om "fuck, jeg er jo faktisk gravid" - små glimt af lykke!

Hcg 256

2009-03-31T11:29:00.003+02:00

Jeg troede seriøst ikke mine egne ører. 256 ......... det er jo super viiiiiildt fedt!

Om jeg fatter, at så svage tests kan være udslaget af det hcg-tal. Skønne M var lige ved at falde ned af kontorstolen, da jeg ringede til ham med den fantastiske besked! To minutter efter jeg havde talt med M ringede laboranten fra Trianglen igen, og sagde "jeg ringer igen, fordi jeg desværre har regnet forkert på ...... (her var min puls banket op i max) ..... din skanningstid". Så hun ringede faktisk bare med en scanningstid en uge tidligere, end den hun havde givet mig i det første opkald. Scanningen bliver således d. 21/4!

Jeg er på en lyserød sky!